Smartlog v3 » Tips, Guides & Informationer » Jul i juli
Opret egen blog | Næste blog »

Tips, Guides & Informationer

Her på bloggen kan du læse gratis tips, guides og informationer om alt mellem himmel og jord

Jul i juli

2. Aug 2012 10:45, webmayn

Vi har rundet første august og for nogle uger siden, nemlig den fireogtyvende juli, samlede alle landets julemænd sig – jeg mener, at der er omkring 30.000 af dem, det er altså virkelig mange julemænd – for at tage en badetur og glæde sig over, at der nu kun er fem måneder til juleaften. Et virkelig spøjst arrangement, som i sig selv er harmløst, men noget gjorde mig alligevel ret utilfreds: Julemændene havde ikke gaver med!

Og lige netop sommeren er i min verden lig med tørkeperiode for gaveregnen. Som januarbarn har jeg i hele min barndom måttet holde ud, at de andre børn havde deres gaver spredt udover året mens alle mine faldt lige oveni hinanden. Til jul var det jo rart, at der ikke skulle ventes så længe til det igen strømmede ind med den ene gave efter den anden i glansfuldt papir. Men hele foråret, sommeren og efteråret var der bare ingen gaver til mig.

Af overbærenhed og fordi jeg rent ud sagt var skide forkælet, indførte mine søde forældre konceptet halvårsfødselsdag, hvor der var små gaver og halve lagkager. Men det er altså overstået for længst, og tilbage er lysten til gaver midt om sommeren, hvor der er alt for længe til jul (udelukkende ud fra gaveperspektivet – vejret og pebernødderne kan jeg sagtens undvære).

Men forleden kom mit fjernsyn med en skarp idé til mig. Jeg så en reklame for et firma, der opkøber ens gamle guldsmykker, så man i stedet kan få kontanter, som kan bruges på – ja, fødselsdagsgaver udenfor sæson. Derfor gik jeg ind og tjekkede, hvad jeg kunne få for mine arvestykker på denne side , og jeg må sige; nu er udsigterne til jul i juli lige pludselig ikke så lange.

Tags

Relaterede